Rengøring af madras » SÅDAN gør du!

Har din madras brug for en grundig rengøring?

Vi kan ikke komme uden om – at over tid, så bliver vores madrasser medtaget af sved, spild, urin og andet.

Og ja:

Det hjælper selvfølgelig at skifte lagenet – men du ved jo godt hvordan det ser ud under:

Beskidt plet på madras

AD!

Hvis du – som os – gerne vil af med snavs og lugt, så får du vores tips til rengøring af madrassen her. 

Læs med og slip af med pletter, snavs og støv fra dine madrasser og få oplevelsen af ren og frisk seng tilbage. De giver en god nattesøvn!

Der er forskellige metoder til rengøring af madrasser, og den mest effektive metode kræver at du har en tæpperenser

Det er også sådan vi har opnået resultatet, som du kan se senere i denne guide.

Uanset hvordan du vælger at gribe det an – er det vigtigt at rengøre din madras regelmæssigt for at opretholde en sund og ren soveoplevelse.

Læs med og se hvordan du kan få madrassens oprindelige udseende tilbage!

Hvorfor rense dine madrasser

Rengøring af dine madrasser kan være med til at minimere allergi symptomer og giver dig en fornemmelse af renhed i dit hjem – hver nat!

Vi støvsuger og rengør også andre dele af hjemmet regelmæssigt, så hvorfor skal din madras i dit soveværelse være undtaget?

Så:

Selv om de fleste af os “kun” gør det når der er synligt pletter, lugt eller spildt i sengen, så er det altså en god idé at foretage rens af madrasser, både af hygiejniske årsager og så kan det være med til at øge deres levetid.

Fjernelse af pletter på madras

Pletterne på din madras kan være mange forskellige.

Det vil typisk være:

  • Sved
  • Madspild
  • Blod
  • Urin

Uanset hvilken type det er, vil vores tekstilrens og brug af en tæpperenser være med til at minimere synligheden af pletterne.

Nogle af de klassiske metoder til at fjerne pletter på madrasser er:

  • Vand & natron
  • Eddike
  • Bagepulver
  • Opvaskemiddel

Ærligt:

Vi har ikke testet alle produkter & metoder på markedet op mod vores.

Men:

Vi ved at vores virker – og du kan følge med i processen og se før/efter billede af madrassen, så du ved præcis hvad du kan forvente af resultat hjemme hos dig, hvis du benytter samme proces. 

For os var det i hvert fald svært at finde konkrete guides med billeder af før/efter – Hvorfor mon?

Rengøring af topmadras

Processen vi benytter tager udgangspunkt i en billig skummadras.

På din topmadras (og på enkelte madrasser) kan du tage hele betrækket af.

Det kan være en fordel (særligt ved memoryskum) at du tager betrækket af og enten vasker hele betrækket i din vaskemaskine efter rensen, eller at du (hvis betrækket ikke kan tåle vaskemaskine) at du blot taget det af for rensen – og sætter det på igen når det er tørt. 

Støvsug madrassen

Når du skal rense din madras bør starte med at støvsuge madrassen, så du fjerner så meget overfladisk støv og løse partikler som muligt. 

Start derfor med en grundig støvsugning (gerne med et smalt hoved), så du får suget så meget snavs op som muligt fra madrassen. 

Test altid inden rensning af madras

Når du renser madrassen, bør du altid “spot” teste et ikke synligt sted, for at se om madrassen kan tåle behandlingen, uden at stoffet misfarves, rives i stykker eller krymper.

Det sker yderst sjældent, men vil du være helt sikker har du altså fået advarslen nu. 

Sådan klarer du rengøring af madras

Nu burde du være klar til at gå i gang med selve processen med at rense din madras, som til dels også vil fjerne støvmider fra din madras

Vi anbefaler at du deler madrassen op i “3 dele”, da det kan være et stort projekt at tage alle trin på en hel madras. Det er ikke umuligt, når du har gjort det et par gange – men er det første gang du står med tingene, er det en fordel at arbejde i mindre områder ad gangen.

Vi har benyttet følgende redskaber til at rengøre madrassen:

Auto Glanz Fabriclean 500 ml

FabriClean Madras/Tekstilrens

Drill Brush

Drill Brush

bigboi xtractr mini tæpperenser

Bigboi Madras/Tæpperenser

Auto Glanz læder og stof børste

Stofbørste

Start med at sprøjte tekstilrens på madrassen

Sprøjt et jævnt lag teskstilrens på madrassen:

De steder du kan se at der er større pletter, der sprøjter du intensivt med tekstilrensen, så området bliver væddet ind i tekstilrensen, så den kan bearbejde pletterne godt. 

Tekstilrensen kan rense genstridige pletter og fjerner pletter nemt:

Tekstilrens på madras på pletter

Bearbejd med Drill Brush:

Herefter tager du din Drill Brush og bearbejder hele overfladen på madrassen. Tryk ikke hårdt, men lad hårene på Drill brushen bearbejde overfladen på madrassen. Pas på ved syninger. 

Drill Brush på Madras

Benyt tæpperenseren

Benyt tæpperenseren til at bearbejde overfladen på madrassen.

Selv om der sprøjtes vand ned i madrassen, så suges det meste af det op med det samme, således at vandet primært er i overfladen, som også er der vi gerne vil have vandet til at arbejde med snavs i overfladen på madrassen. Vi ønsker ikke at absorbere mere væske end højst nødvendigt.

Er der enkelte steder undervejs, hvor du fortsat kan se pletter – så kan du benytte en stofbørste og ekstra tekstilrens til lige at arbejde i området, inden du på ny kører over området med tæpperenseren. 

Lad madrassen tørre

Lige når du har rengjort madrassen vil den som regel se flot ud og de værste pletter vil være væk. Den vil være våd i overfladen, og du skal derfor give den tid til at tørre uden at overdække den.

Tørretiden kommer an på luftfugtighed samt temperatur, men regn med et sted mellem 6-12 timer, før du kan sove på den igen. 

Når madrassen er tørt op, vil du måske se at der er enkelte pletter der ikke er helt væk. Du kan vælge at tage dem én gang mere – eller du kan gøre det næste gang du renser madrassen. 

Se resultatet her:

Madras før rensMadras efter rens

Kan jeg få en professionel madrasrens?

Metoden her vil langt hen af vejen være så god som en professionel madras rens.

Du kan sagtens finde professionelle, der vil rengøre det, men du skal som oftest transportere madrassen ud til dem for rengøring.

Det gør processen noget omstændig. 

Du kan du altid få en pris på madrasrens og dermed vurdere om en professionel rensning er noget for dig. 

Forebyggelse af pletter på madrassen fremadrettet

Vil du have det nemmere fremadrettet kan du vælge at gøre følgende: 

Brug en madrasbeskytter

En madrasbeskytter er en enkel og effektiv løsning til at forhindre pletter og sved i at nå din madras. Den fungerer som en barriere mellem din krop og madrassen og kan nemt vaskes sammen med dit sengetøj. Vælg en madrasbeskytter af høj kvalitet, der er åndbar og vandtæt for at sikre maksimal beskyttelse.

Skift sengetøj regelmæssigt

Regelmæssigt skift af sengetøj er afgørende for at holde din madras ren. Sved, kropsvæsker og hudceller kan akkumuleres på sengetøjet og overføres til madrassen. Ved at skifte sengetøj mindst en gang om ugen kan du minimere denne risiko. 

Støvsug madrassen og luft sengetøjet

Støvsugning af madrassen hver uge hjælper med at fjerne støvmider. Brug en støvsuger med et HEPA-filter for at opnå de bedste resultater. Derudover er det en god idé at lufte dit sengetøj regelmæssigt ved at folde det tilbage og lade det udsættes for frisk luft i et par timer.

Rensning af andre sengetekstiler

Udover rengøring af madrassen er det vigtigt at holde andre sengetekstiler, såsom sengetøj, dyne og hovedpude.

Du kan finde anbefalinger til hvor ofte, samt ved hvilke temperaturer du skal vaske dine sengetekstiler hos Astma & Allergiforbundet her>>

Vores guide har fokus på at rense madrassen, men det er også vigtigt at du skifter sengetøj ofte. 

Ofte stillede spørgsmål om rengøring af madras

  • Kan jeg ikke bare bruge de klassiske husråd til rengøring af madrasser?

    Du kan sagtens forsøge med de klassiske husråd til rengøring af madrasser – men det er ikke sikkert det virker for dig.

  • Skal jeg bruge professionel madrasrens?
    Ved at bruge en professionel madrasrens / tekstilrens er du sikret effektive midler til at fjerne genstridige pletter.

Du vil måske også kunne lide…

Hvilken sæderens er bedst i test?

Hvilken sæderens er bedst i test?

For at kåre den bedste sæderens har vi testet 3 ekstremt populære tekstilrens fra vores shop. Resultatet af det får du her. Og: Helt kort opsummeret: Så får...

Valg af tæpperenser [GUIDE]

Valg af tæpperenser [GUIDE]

Vi har testet 3 populære modeller af tæpperensere i praksis for at finde den bedste i praksis. Vi forhandler alle 3, da de hver især kan lidt forskelligt - ...

Kommentarer

 

0 Kommentarer

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *